REFERENCER

 

Bjørn Christie
CFO and Partner at Dansk Bygningskontrol A/S

Dansk Bygningskontrol A/S har i flere år haft et tæt og godt samarbejde med intenz omkring udvikling af ledelse og kultur i virksomheden.

I den forbindelse har vi i administrationen et lederuddannelsesforløb med Cristina.

Det er særdeles inspirerende at arbejde sammen med Cristina, og hun kan ved hjælp af stort menneskekendskab og hurtig forståelse af situationen overbringe nyttig viden og effektive arbejdsredskaber på kort tid.

Cristina leverer et særdeles professionelt arbejde, og jeg giver Cristina mine bedste anbefalinger.


Bjørn


 

Mads Bab
Forfatter, foredragsholder og ledelsesrådgiver med fokus på holdbare resultater, engagement og robuste kulturer

Jeg har arbejdet med Cristina da jeg var partner i intenz og sidenhen samarbejdet med Cristina i regi af min egen virksomhed Gnist.

Cristina er en dygtig, empatisk og indsigtsfuld samtalepartner. Om hun er coach, rådgiver, mentor, sparringspartner eller indpisker, er svær at sige, for hun besidder en menneskelig indsigt, der gør hende i stand til at navigere på tværs af de forskellige tilgange.

Cristinas har en særlig evne til at støtte folk i deres balancering mellem personlig behov, styrker og svagheder på den ene side og jobmæssige krav, forventninger og mål på den anden.

Hendes værktøjskasse fra mange års anvendelse af persontypeværktøjer kombineret med en god forståelse for mekanismer, der udfordrer og hjælper os, gør hende til en særlig kapacitet på dette område.


Mads

 



Jacob Tinsfeldt

Teamleder, Payment & Collection

Som en del af min karriereudvikling, har jeg benyttet Cristina af flere omgange, for at få synliggjort nogle af mine skyggesider - samt at få italesat, over for mig selv - hvor jeg skal ligge ekstra kræfter i.

Hun er som person et utrolig rart og venligt menneske. På den ene side fremstår hun ligetil og stille – hvor hun på den anden side, er benhård og er ikke bleg for at ligge det fornødne pres på dig, for at få dig til at se skoven - imellem træerne.

Udbyttet af mine coaching sessioner med Cristina, vil jeg absolut ikke være foruden. Jeg kan derfor på det varmeste anbefale hende til en coaching opgave, med afsæt i mennesket og dets kompetencer.


Jacob

 



Anne Saugstrup Andersen

Rekrutteringskonsulent MIND

Først og fremmest er Cristina et menneske, der spreder virkelig god energi på arbejdspladsen.
Hendes erfaring med HR, rekruttering, DISC-personprofilanalyse og forandringsledelse sætter Cristina i stand til forstå mennesker og deres adfærd i arbejdssituationer.

Hun har derfor en dybdegående forståelse for matchet mellem virksomhed og medarbejdere, medarbejdermotivation, team sammensætninger og personlig ledelse.


Anne





Tina Fredensborg

Owner PlusPart
 
Jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med Cristina i intenz iær i relation til levering af DISC og har oplevet hende som yderst kompetent. Gennem de mange tilbagemeldinger Cristina har givet både til individer og teams, har hun tilegnet sig en utrolig stor faglig og menneskelig viden omkring DISC. Hendes kvalitetsbevidsthed er meget høj og hun brænder for at støtte andre i deres udvikling.

Formidlingsmæssigt har jeg oplevet Cristina som formidabel. Med hendes livagtige væsen og sit altid glade og smittende humør formår hun at skabe engagement og vinde de involveredes tillid. Hun er super skarp til at skabe sammenhænge. Hendes evne til at få hver enkelt samt teams til at fokusere på styrkerne og det gode er stærk. Det samme er hendes evner til at udfordre og se udviklingspotentialet. Med sin charme og fantastiske evne til at få alle til at åbne sig, formår hun at ”skære ind til benet” og skabe retning og udvikling med følgeskab.

Altid har kunderne anerkendt og rost Cristina for hendes indsats og personlighed og jeg kan varmt anbefale Cristina.


Tina